Dragør Fort blev bygget i perioden 1910 til 1915 og har været i funktion i 87 år. Det blev anlagt på en kunstig ø bygget af sænkekasser fyldt med beton og sand ca. 400 meter fra kysten umiddelbart syd for Dragør. Rundt om øen, der lå på ca. 2 meter vand, blev der bygget en dækmole, så der rundt om fortet var en slags voldgrav. Forbindelsen til land var via en bro, der kaldtes ”Kongens Bro”. I 1950’erne blev den erstattet af en dæmning, som fik navnet Prins Knuds Dæmning-
Dragør Fort er et delvis kasematteret fort, der havde skytset opstillet på åbne beton brikse med hovedskuds- retningen mod syd til sydøst.
Fortets opgave var oprindelig at hindre fjendtligt bombardement af København fra søsiden, beskytte minespærringer i Drogden-renden, hindre fjendtlige fartøjers operationer i Drogden- og Flinterenden samt fjendtlig landgang på Amagers sydkyst. Fra Fortet kunne man overvåge minespærringer, som ville blive lagt ud i Drogen, og de kraftigste kanoner kunne svinge mod syd og beskytte Dragørs kyst, hvis der skulle opstå krig.
Fortet havde en krigsbemanding på 380 soldater, som gjorde tjeneste under Første Verdenskrig. Det var armeret med i alt 14 kanoner, hvoraf de 4 største var ”Bergske Kanoner” med en kaliber på 35,5 cm og en rækkevidde på godt 10 km. De så frygtindgydende ud, dog blev de aldrig affyret mod en fjende. Hele seks soldater kunne ligge på kanonløbet. Derudover var der 4 stk. 17 cm. kanoner, 4 stk. 12 cm. kanoner og 2 stk. 7,5 cm. kanoner.
Hver onsdag blev kanonerne prøveskudt, og forinden gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og anmodede folk om at lukke vinduerne op på klem, så lufttrykket fra kanonerne ikke blæste dem ud.
I 1937 blev Søværnets anlæg gennemgået og Dragørfortets materiel vurderet som forældet. Året efter blev fortet opgraderet og gjort kampklart på 24 timer. De store kanoner blev nedtaget og erstattet af mindre, men mere effektivt artilleri. Ved en øvelse i 1989 prøveskød man kanonerne for sidste gang, og i 1999 blev de sidste skudklare kanoner fjernet.
Dragør Fort deltog aldrig i egentlige krigshandlinger, men fortets blotte tilstedeværelse sammen med de øvrige militæranlæg var utvivlsomt medvirkende til, at Danmark kunne holde sig uden for første verdenskrig.
Tyskernes besættelse af Dragør Fort i 2. verdenskrig.
Da et tysk fly fløj hen over Danmark om morgenen den 9. april 1940, meldte udkigsposten på Dragørfortet om overflyvningen kl. 05.30 og fik direkte ordre til ikke at skyde det ned. Tyskerne overtog fortet den 2. maj 1940 og indrettede det til kaserne, skydeskole og marineradarstation. Ved besættelsens afslutning i maj 1945 nægtede kommandanten at overgive sig til andre end englænderne. Fortet blev befriet den 7. maj 1945.
Dragør Fort efter 1945
Da 2. Verdenskrig sluttede, blev Fortet omstruktureret og anvendt til uddannelse af kystartillerister, der skulle betjente de kanoner, som kunne skyde ud over Øresund og Køge Bugt.
Under den kolde krig fungerede Fortet som en del af luftforsvaret af København.
I 1949 blev Danmark en del af Nato, og Fortet blev udstyret med luftværnsartilleri.
I 1957 blev skytset fjernet. Forsvaret opretholdt bemandingen på Fortet, da det stadig blev brugt til kystradarstation.
I Fortets sidste aktive periode blev det en station for Vessel Traffic Service i Øresund. På toppen lå et operationsrum, som gav dem overblik over skibstrafikken i Sundet under arbejdet med bygningen af Øresundsforbindelsen. Samarbejdet ophørte, da forbindelsen var færdig i 2000.